Kikkertgrossisten.dk

Ordforklaring - detectors

Lyskilder
• UV-lys
• Gennemlysning
• Skrå/sidelys
• Koaksial
• Normalt hvidt lys
• Infrarød
• Laser
• UV-laser
• Infrarød laser 

Skrå/sidelys
Lys, der falder ind fra siden i en flad vinkel og viser en genstands overfladestruktur ved hjælp af kontrasterne mellem lys og skygge. Skrålys bruges især til at undersøge prægestempler, dybtryk, latente billeder og mekaniske raderinger.  

Gennemlysning
Gennemlysning forekommer, når lys skinner igennem den genstand, der betragtes. Den genstand, der skal betragtes, anbringes mellem øjet (eller kameraet) og lyskilden.


Koaksialt lys

Koaksialt lys er lys, der passerer gennem et optisk system parallelt med den optiske akse, f.eks. hvor lysets retning og den retning, dokumentet betragtes i, løber parallelt. Koaksialt lys anvendes til at gøre skjulte motiver i et retroreflekterende laminat (f.eks. 3M ® Confirm ® laminat) synlige, fx ID kort.

UV-lys (ultraviolet lys)
UV-lys hører til de elektromagnetiske bølger ved den nedre grænse for synligt lys (200 - 400 nm) - en lyskilde, der hyppigt bruges ved dokumentundersøgelser til at analysere bærematerialets lysvirkning, fluorescerende trykfarver og andre sikkerhedsfeatures samt forfalskninger.
Tvivlsomme eller falmede dokumenter kan undersøges med UV-lys for at opnå en bedre skarphed og opløsning. Mange trykfarver ser anderledes ud i synligt fluorescerende lys (fluorescerende trykfarve). Fluorescerende sikkerhedsfibre kan fluorescere kraftigt. Når disse fibre er ændret ved en falskners påvirkning, kan forskellen endvidere ses i UV-lys.
De vigtigste UV-kilder, der anvendes til dokumentundersøgelse, er UV-kilder med bølgelængder på 365/366 nm (langbølge-UV), 313 nm (mellembølge-UV) og 254 nm (kortbølge-UV). Ultraviolet "lys" er ikke synligt i sig selv, kun virkningen, dvs. den synlige fluorescens, der stimuleres af UV-lyset.

Minitryk og mikrotryk
Minitryk og mikrotryk er streger eller motiver bestående af meget små bogstaver eller tal, som knap nok kan ses med det blotte øje; i dokumenter danner de ofte hjælpelinjer til skrivning. Minitryk og mikrotryk anvendes også som sikkerhedselementer i baggrunds-/sikkerhedstryk og i sikkerhedstråde.
* Minitryk kan læses med det blotte øje (men er tydeligere, hvis det forstørres).
* Mikrotryk kræver normalt en forstørrelse, f.eks. med en botaniklup, Docu-viewer.

Sikkerhedstråd
En sikkerhedstråd er en strimmel (plast, metal eller andet materiale), der integreres i bærematerialet under fremstillingen som supplerende sikkerhedsfeature. Der findes et stort udvalg af forskellige sikkerhedstråde, lige fra polymere til metalbelagte farvede og mikrotrykte laminatstrimler samt til meget komplekse tråde med maskinlæsbare egenskaber, f.eks magnetiske eller holografiske personliggjorte sikkerhedstråde. Sikkerhedstråden kan være fuldstændig integreret i bærematerialet eller ligge delvis oven på det som et vindue, derfor kaldes det undertiden vinduessikkerhedstråd eller vinduestråd. Mange pengesedler er forsynet med en sikkerhedstråd.
Sikkerhedstråd kan tydelig ses ved brug af underlys.


Vandmærke

Et traditionelt vandmærke er et billede, en tekst eller et mønster af tegn, der fremkommer ved et tryk på bærematerialet under fremstillingen, så papiret får varierende tykkelse. Det kaldes undertiden også reliefvandmærke. Vandmærket kan ses ved gennemlysning (underlys). Der, hvor bærematerialet er tyndt, kan man se mere lys og et mere klart billede. Der, hvor bærematerialet er kraftigt, vil man se et mørkere billede.
I modsætning til et trykt vandmærke bør et traditionelt vandmærke ikke komme til syne i UV-lys.

Biometrisk identifikator
• ansigtsbillede
• fingeraftryk
• irisbillede
• håndgeometri
• andet

OVD-typer (Optical Verification Devices)
• hologram
• Kinegram®
• Pixelgram®
• Identigram®
• variabelt laserbillede (CLI® / MLI®)
• iriserende laminat
• Movigram®
• Stereogram®
• retroreflekterende laminat
• Alphagram®
• Exelgram®
• DID® – Diffractive Identification Device
• vinduesstrimmel med bevægeligt motiv (bånd)
• laseraktiveret billedstruktur i DOVID
• metalliske mikropartikler med optisk variable features
• kinetisk mikrotekst
• kipeffekt
• laminat med CFI (Colour Floating Image)
• folie med TKO (Transparent Kinegram®-film)
• laminat med DOVID
• computergenereret DOVIDcc

Dataekspansionsteknologi
• mikrochip med kontakt
• mikrochip - kontaktløs
• magnetstribe
• stregkode
• 2D-stregkode
• optisk stribe
• andet med et OVD (optisk variabelt mærke)
• laseraktivered billedstruktur i DOVID

Kilde: © Den Europæiske Union, 2008-2017
Rådet for Den Europæiske Union
Generaldirektoratet for Retlige og Indre Anliggender, Direktoratet for Indre Anliggender - Afdelingen for Schengen, Visum og Grænser (GD D 1A)

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere